Multimediedesigner-praktikant søges: vil du være med til at designe landets førende digitale undervisningsmaterialer?

I Gyldendal søger vi en lærelysten multimediedesigner-praktikant til vores udviklingsteam i Aarhus.  

Du kommer til at indgå i et tværfagligt team bestående af både frontend og backend udviklere, en UX designer, en DevOps, en produktleder, en systemspecialist samt en informationsarkitekt. Vi er hele tiden i gang med at udvikle nyt, samt modernisere og videreudvikle vores eksisterende digitale produkter. Vores største produkt, iBogen, benyttes af over 200.000 elever/studerende i deres hverdag på ungdoms- og videregående uddannelser i hele landet. Denne proces vil du blive en del af. 

Dine opgaver vil primært ligge indenfor UX/UI, og omfatte: 

  • Udformning af design udkast 
  • Fremstilling af ikoner og illustrationer 
  • Produktion af wireframes 
  • Deltagelse i interviews med brugere 
  • Facilitering og deltagelse i workshops 
  • Udformning og afvikling af usability tests mm. 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med nogle af følgende værktøjer: 

  • Figma 
  • Preely 
  • Miro 
  • Adobe CC 

I dagligdagen kommer du primært til at samarbejde med og sparre omkring dine opgaver med teamets erfarne UX-designer. Du vil have din daglige gang på vores moderne kontor i midten af Aarhus på 2. sal i Sonnesgade 11.  

Tiltrædelse 
Det er ikke afgørende for os, hvornår du kan starte, og vi udviser naturligvis fleksibilitet i forhold til dit skoleforløb.  

Vil du vide mere? 
Du er velkommen til at kontakte Niklas Tørring, Chef for digitale forlagsløsninger, på nto@gyldendal.dk. 

Ansøg 
Når vi har fundet vores nye praktikant tager vi opslaget ned. Vent derfor ikke for længe med at sende din ansøgning.  

Vi glæder os til at høre fra dig 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om Gyldendal
Gyldendal blev grundlagt i 1770 og er dermed landets ældste og største forlag. Gyldendal A/S tæller også datterselskaberne MentorDanmark, MentorNorge (Norge) og Word Audio Publishing (Sverige).
I Gyldendal får du en alsidig og kreativ arbejdsplads med mange forskellige medarbejderprofiler. Det fælles kendetegn på tværs af organisationen er en høj grad af arbejdsrelateret stolthed såvel som indlevelse og engagement i arbejdet samt en menneskeorienteret tilgang – og sidst men ikke mindst en stor kærlighed til bøger.
I hele Gyldendal-koncernen er vi omkring 600 ansatte.
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Niklas Tørring Chef for digitale forlagsløsninger
Kan kontaktes på: nto@gyldendal.dk
Område: GU Digital
Gyldendal A/S
Klareboderne 3, DK-1115 København K
CVR NR: 58 20 01 15